Arkiv for kategorien ‘Drift af virksomhed’
Investor har bind for øjnene!
Der er en række oplysninger som er nødvendige, for at vi kan overbevise en investor om, at din idé er en god investering.
Investor ved ingenting!
Betragt investor som en person som intet ved, om dig som person, idéen, branchen, markedet, konkurrenter, mv. Investor har så at sige bind for øjnene. Det er din opgave at fjerne bindet fra investors øjne, og det gør du med informationer.
Jo flere informationer, jo mere ser investor. Jo flere korrekte informationer, jo skarpere ser investor.
Sandsynligheden for at investor vil løbe en marathon (investere) med dig er større, når han ser alt klart og tydeligt. Hvis han skal løbe med bind for øjnene er hans risiko for at falde undervejs meget stor, og det ønsker han selvfølgelig ikke.
Populært sagt
Din vej til en investor er at afklare sĂĄ mange informationer, som du overhovedet kan finde.
Hvilken løn skal jeg have?
Jeg ønsker mindst xx.xxx kr. i løn, når investor har skudt penge i virksomheden.
Det er desværre ikke så simpelt, at når en investor kommer på banen, så kan du straks begynde at få udbetalt en almindelig løn fra dit firma. Hvis du forventer dette, så kunne investor jo ligeså godt ansætte en person til samme løn, og så eje firmaet 100%.
Ejerskabsfordeling
Det må altså blive en afvejning af virksomhedens indtjening og fordelingen af ejerskabet i mellem jer. Ved stor ejerskabsfordeling til dig, så opnås samtidig en lille løn til dig.
Jo mindre ejerandel til dig, jo større “løn” (mĂĄnedligt afkast) kan du argumentere for at skulle have. Det vil dog altid være en afvejning af virksomhedens indtjening og konceptet.
Ved samme ejerskabsfordeling (50/50) kan investor opnå samme afkast pr. måned som du opnår. Kun i længerevarende udviklingsprojekter eller i kørende forretninger kan du forvente at investor betaler din løn, men i de tilfælde vil du også få en mindre ejerandel - typisk på 5-10% af virksomheden.
Populært sagt
NĂĄr du tager 0% risiko i projektet, sĂĄ tager investor 100% ejerskab i forretningen.
Hvor frit kan jeg bruge pengene?
Du fĂĄr ikke en stor sum penge udbetalt til din konto, hvorefter du kan bruge af dem som du har lyst til.
Selskab med driftskonto
I de fleste tilfælde vil der oprettes et selskab, som skal drive din idé. I dette selskab tilknyttes en driftskonto i en bank til selskabet. Pengene vil løbende overføres til denne konto i takt med de budgetterede udgifter (oftest på månedsbasis eller kortere), så selskabet kan holdes finansieret i henhold til budgettet.
Der tilknyttes som hovedregel et VISA-kort til driftskontoen, som iværksætteren har adgang til.
Uventede udgifter
Hvis der opstår uventede udgifter, som ikke er budgetteret, kan både iværksætter og investor hurtigt overskue at der behøves flere penge, og dermed tage action. Investor er samtidig løbende klar over den økonomiske situation i selskabet.
Budgetoverskridelser godkendes af investor (eller hans administrator) som skal overflytte penge til driftskontoen. Skal der bruges ekstra kapital kan det medføre et møde, da virksomheden på den måde har brugt mere end hvad der er budgetteret med, og kan komme til at mangle kapital for at få gennemført konceptet.
Nogle iværksættere vil se dette som en overvågning af de økonomiske dispositioner, og det er det sådan set også. Så længe investor sidder med en stor risiko, så er det nødvendigt at holde økonomien i kort snor og reagere, så snart der sker afvigelser fra budgettet.
Frihed for iværksætteren
Når selskabet begynder at tjene penge og måske endda overgår det budgetterede overskud, så får selskabet større frihed til at disponere over den ledige kapital.
Hvem skal være direktør?
Det er jo min idé, så selvfølgelig skal jeg da også være direktør for virksomheden!
Nej, sĂĄ simpelt er det ikke.
Hvis investor mener, at det vil være mest fornuftigt, at en anden person bliver virksomhedens direktør, så må du acceptere dette.
Alternativt mĂĄ du finde dine penge et andet sted.
Iværksættere har meget sjældent erfaring med at lede projekter eller mennesker, og er måske slet ikke gode til det.
Oftest er iværksættere rigtig gode til at få nye idéer, og har sin styrke indenfor udviklingsafdelingen.
Det er ikke negativt at være en del af udviklingsafdelingen, da det jo netop er her alle de nye idéer fødes, og her hvor man ikke nødvendigvis skal tænke økonomi og begrænsninger ind hele tiden.
At være direktør for en iværksættervirksomhed kræver indsigt i økonomi, planlægning og ledelse.
Derudover kræver det et stort personligt overskud til at kunne tale med mange forskellige mennesker og evnen til at udvise troværdighed om sin person og virksomheden.
Hvis investor vurderer at iværksætteren vil være en god direktør, er der selvfølgelig ingen hindring for at iværksætteren bestrider dette job.
Hvorfor skal investor have indflydelse?
Jeg har en god idé, men mangler kapital, og vil ikke dele ud af min virksomhed!
Sådan siger næsten alle iværksættere, når de første gang søger efter kapital. De bliver ofte overrasket over, at det ikke kan lade sig gøre.
Årsagen til, at det ikke kan lade sig gøre er ligetil!
Investor ønsker ikke bare at sætte sine penge ind på din konto, hvorefter du kan drive virksomheden som du har lyst til.
En iværksætter har måske ekspertviden om netop det idéen drejer sig om, men har sjældent erfaring med at drive en virksomhed.
Investor har som oftest erfaring med virksomhedsdrift og mindst én eller flere successer med i bagagen - det er jo netop derfor at han eller hun har pengene!
Den erfaring som en investor kan bidrage med til virksomheden kan være langt mere værd end den kapital som bliver tilført.
Iværksætteren opnår en langt bedre drevet virksomhed ved at investor har indflydelse - og både iværksætter og investor tjener i sidste ende langt flere penge ved at samarbejde.
Succesraten for virksomheder der overlever er også meget større, når der samarbejdes.
Iværksætteren kan dog sagtens komme til at eje hele virksomheden alene en dag alligevel. En mulig løsning er at lave en exit-strategi, hvor man beskriver hvordan investoren henover en årrække trækker sig ud af virksomheden.