Kun drugfrie investorer

Kapital er ofte en mangelvare for nystartede virksomheder, og det betyder jo, at en del af dem er knapt så kræsne med, hvor den kapital kommer fra, som de kan få fingrene i.  Men for en lille og nyetableret tech-virksomhed, jeg besøgte i sidste uge, så det HELT anderledes ud. De har søgt efter og fundet investorer blandt ganske almindelige mennesker, og et kriterium for at blive investor i virksomheden er, at man lader sig teste for narkotika! Man skal simpelthen gennemgå en drug test for at få lov at blive investor!

Anderledes rent krav

Man må jo sige, at det er et noget anderledes krav at stille til en mulig investor, men da virksomheden, som ikke ønsker at blive nævnt ved navn, udelukkende har segmentet 15-25 år som målgruppe, vil man sikre, at der er absolut rene linjer. Og egentlig er det jo yderst prisværdigt at tage et sådant initiativ i en tid, hvor narko og hash er tilgængeligt som slik nærmest.

Udelukkende danske test

Den lille virksomhed har i det hele taget nogle meget vel definerede holdninger, der blandt andet giver sig udslag i en “køb dansk hvis muligt” politik. Og de testsystemer, de bruger til at teste for narko, er da også fra et dansk firma – nemlig Ferle Produkter.

Ferle Produkter ApS er specialister i narkotikatestning samt implementering af misbrugspolitik på virksomheder. Ferle Produkter er et nordisk selskab som blev grundlagt i 1995.

Denne politik giver sig også udslag i, at virksomheden primært benytter danske grøntsager og dansk kød i deres kantine og i deres produktion – sidstnævnte kan vi lige akkurat fortælle uden at afsløre virksomhedens identitet.

Hvorfor teste for narkotika?

Den ene af de to ejere med det almindelige navn Peter fortæller: “Vi mener, at det i vores samfund er blevet nærmest acceptabelt at misbruge hash og mere hårde stoffer, og det skræmmer os. Alle intelligente mennesker ved jo, at det er yderst farligt at ryge hash – selv i et ret begrænset omfang. Og når det kommer til designer drugs, speed og den slags – ja så er det nærmest med livet som indsats! Derfor vil vi være med til at præge udviklingen og debatten – og det gør vi bl.a. ved at sige, at vi ikke ønsker investorer / medejere, der er misbrugere”.

Vi spurgte ind til, om det så havde afskrækket nogen investorer? Peter fortæller: ” Åh ja såmænd. Vi har haft et par rockerbandemedlemmer, der gerne ville investere, men det rakkerpak slap vi heldigvis for, da vi krævede en test. Sådan en test for hash og andet narkotikaskidt kan den slags elementer jo ikke bestå, så de forsvandt igen”

Nu bliver det spændende at se, hvor længe den lille og hastigt voksende virksomhed kan holde sig under radaren med den unægtelig kontroversielle men yderst sympatiske politik.

Leave a Comment