Pouls tagfirma

Vores søn, Poul, havde sidste år en periode uden arbejde. Han er uddannet tømrer, og selv om han er meget velanskrevet i sit fag, var det ikke muligt for ham at finde et fast job i branchen. Men Poul var ikke til sinds bare at sætte sig hen og leve af sine dagpenge og konens indtægt, så han besluttede sig for, at han ville benytte situationen til at udleve en mangeårig drøm om at blive selvstændig.

Heldigvis har Poul og hans kone altid været fornuftige, når det gælder økonomi. Det har betydet, at de i de gode år, da Poul havde masser af arbejde, havde begået en ganske pæn opsparing, så da Poul gik i banken for at forhandle om opbakning til at starte eget firma med tagdækning som speciale, var banken ganske lydhør, fordi den havde lært Poul at kende som en mand, der er fornuftig i pengesager.

Så Poul gik i gang med sit firma – først og fremmest med at markedsføre sig selv på den billigst mulige måde. I løbet af bare et par måneder var han godt i gang og havde en fornuftig beholdning i ordrebogen.

Men han havde et problem, fordi det kneb med plads i garagen til det grej, han nødvendigvis skulle have til arbejdet. De bor i et kvarter med blandet bolig og erhverv, så der er ingen problemer for ham med at drive forretning fra privatadressen. Og han havde skam også fundet et sted at få et billigt boliglån, fortalte han.

Jeg kan huske, at han en aften fortalte, at han ville inddrage et stykke af haven og så bygge et stort skur – eller lille hal, om man vil til opbevaring af stiger, maskiner og værktøj samt til et mindre lager af dele, han bruger til montering af ståltag, som han har specialiseret sig i.

Og sådan en bygning kan han opføre ganske billigt, fortalte han. Han vil selv støbe fundament og gulv og derefter opbygge et skelet i tømmer. Så skal væggene udvendigt beklædes med tagplader af stål, men det skal selvfølgelig ikke være den type, der ligner traditionelle tagsten, fortalte han.

Derimod kan man få den samme type plade med nogle trapezformede profiler, som man i øvrigt hyppigt ser på den type bygninger. Dem kan man få i mange forskellige farver, så Poul kan indpasse sin nye lagerbygning efter parcelhusets røde mursten.

På taget af den nye bygning vil han så lægge ståltagplader, der er udformet, så de matcher det tag af tagsten, som de har på huset, og altså til forveksling ligner tagdækning med teglsten. På deres hus har de et mokkafarvet tegltag, men de moderne og meget holdbare stålplader kan fås i alle mulige farver, så han kan sagtens få det til at matche husets tag.

Da Poul fortalte om sine planer, må jeg erkende, at det var nyt for mig med så mange muligheder for at bruge stål i moderne byggeri, men det er netop indenfor det område, at Poul har haft succes efter starten på sin nye virksomhed. Den type tagbelægning er nemlig særdeles konkurrencedygtig, både hvad angår pris og holdbarhed.

 

Leave a Comment