Privatinvesteringer – hvad vælger du?

Der er meget snak for tiden om hvorledes man som privatperson kan investere sine penge for at man ikke skal tabe for mange af dem. Der er mange muligheder og der er mange faldgruber. Det er en jungle at finde rundt i så det første man skal gøre er at væbne sig med tålmodighed.

Som privatperson kan man for tiden godt være lidt ængstelig omkring sine penge, for hvor skal man gøre af dem. Skal de i banken? Vi har set store banker krakke og folk gå fra hus og hjem fordi de har tabt hele deres pension og hele deres opsparing. Er bankerne virkelig dygtige nok til at forvalte vores penge?

Skal man så investere i obligationer eller aktier? For danske obligationer gælder det vel nærmest at det er ligegyldigt, renten er historisk lav, det kan vi se på vores huslån og vores realkreditlån, den rente repræsenterer den generelle forrentning man kan opnå ved at investere i obligationer.

For aktier er det noget helt andet, det generelle billede er vel at det danske marked kæmper for at overleve og jeg ville ikke turde placere mine penge i danske aktier. Der er dog nogle investeringsforeninger, som har haft et overskud de sidste år – måske skulle man give sine penge til en investeringsforening i stedet for selv at investere dem.

Lidt anderledes ser det ud rundt omkring i verden i lande der ikke er så ramte af krisen. Der er specielt 4 lande man kigger på og så de sidste år har giver et større overskud til aktionærer. Disse 4 lande kalder man på dansk for BRIK landene, dette er en forkortelse for Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Det er lande i en rivende udvikling, man snakker om at udenfor São Paulo ligger Brasiliens svar på Silicon Valley – de boomer med fremstormende IT virksomheder.

Indien er også rigtig godt med, priserne stiger og mere og mere outsources til Indien, de er meget konkurrencedygtige og kan fuldt ud måle sig med danskere. Rusland og Kina er meget interessante fordi de er forholdsvis nye markeder, hvor væksten for alvor er ved at komme i gang.

Leave a Comment