For et par år siden havde jeg en meget opløftende oplevelse som skolelærer. Jeg har haft arbejde på den samme skole i godt 12 år, og gennem årene har det ofte irriteret mig, at en noget ældre kollega sad godt og grundigt på faget musik i de ældste klasser. Det ærgrede mig, fordi jeg selv er meget interesseret i musik og hellere end gerne ville undervise de store elever.
Det ærgrede mig også, fordi min ældre kollega har en temmelig gammeldags opfattelse af musik, så eleverne fik ikke lov til at dyrke de musikgenrer, som hører deres alder til, i timerne.
Men så skete der det heldige, at min ældre kollega valgte at gå på efterløn, og da jeg er den eneste anden lærer på skolen, der har uddannet mig med speciale i musik, var det helt oplagt, at jeg skulle overtage de ældste klasser i det fag.
Og det har jeg nydt meget de seneste år, for i det fag er det nemt at fange elevernes interesse, hvis man lader dem selv være medbestemmende om, hvad vi skal beskæftige os med i musiktimerne. Sjovt er det ikke kun rockmusik, de helst vil dyrke. Mange af eleverne vil også gerne beskæftige sig med musicalgenren, hvilket bestemt også passer mig godt.
Musiklokalet på vores skole er forholdsvis velforsynet med musikinstrumenter fra Danguitar.dk, så vi har mulighed for at danne forskellige små orkestre med de mest interesserede elever på skift. Der er en tydelig tendens til, at de store drenge går mest efter trommesættet, mens en del af pigerne foretrækker at spille på keyboard.
Nogle af eleverne fortalte mig det første år, hvor jeg havde dem til musik, at de havde kedet sig godt og grundigt de foregående år, fordi de mest blev undervist på det teoretiske plan og kun ved sjældne lejligheder fik lov til selv at røre instrumenterne. Men nu har vi fået et godt sammenhold i alle de fire klasser, jeg underviser i musik, og jeg glæder mig altid til timerne, fordi selv de mindre musikinteresserede elever får noget ud af min undervisning.
Og så er der jo også nogle solodansere, som i flere år har dyrket musik udenfor skoletiden. Dem har jeg et særligt godt forhold til, for vi forstår umiddelbart hinanden rigtig godt i kraft af den fælles interesse for musikken.
I 9. klasse har jeg en dreng, der allerede er aktivt medvirkende i et lille rockband på fire unge gutter, som efterhånden er blevet så gode, at de ofte er ude at spille til ungdomsfester i for eksempel regi af en idrætsforening eller lignende.
Markus, som han hedder, er næsten virtuos på en guitar, og han er for så vidt ligeglad med, om det er en elektrisk rockguitar eller en klassisk spansk guitar, han skal spille på. Ham bruger jeg meget i undervisningen som en støtte for mig. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke kan lære ham ret meget mere, men jeg kan mærke på ham, at han nyder sin rolle som en slags hjælpelærer i klassens musiktimer.
