Brætspil kontra computerspil
På trods af, at udvalget og brugen af online spil, computerspil og spille-apps er eksploderet de seneste år, er brætspillet populært som aldrig før. Man kan bruge timer på at løse ordgåder, spille med slik, lege krigshelt, bygge en hel by eller spille på kasino, når man spiller ved skærmen. Og der er virkelig mange muligheder for at lege og udfordre sig selv – eller blot hygge sig med de mange spil. Og så er grafikken nu om dage fantastisk, hvilket gør det hele meget mere realistisk… Eller hvad..?
Et brætspil er realistisk på den måde, at det er håndgribeligt. Man kan også sagtens komme til at bruge timer på at spille brætspil… Men man får ikke ondt i øjnene, nakken og hovedet af at kigge længe ind i en skærm. Til gengæld er der stor mulighed for hygge med familien eller vennerne, og man kan sikkert få motioneret lattermusklerne.
Brætspil samler familien i julen
Julen er lig med hygge med familien. Om man er børnefamilie eller ej, er juleferien tiden, hvor man kan koble af og nyde julefreden. Og hvad er bedre end at samle familien om et sjovt, spændende, udfordrende eller ganske originalt brætspil..? Måske spiller man i hold, måske spiller man pigerne mod drengene. Uanset hvordan man spiller, spreder et brætspil hygge, og det skaber sammenhold og udfordringer (ja, man kan sagtens komme op at skændes omkring et brætspil). Brætspil er da også populære julegaver. Måske netop fordi der i dagene efter juleaften er rig lejlighed til at få spillet og afprøvet det nye spil.
Og børnene elsker det. De hygger sig med at spille med familien – og udfordrer mor og far med skøre eller spændende opgaver. Og det er jo faktisk ret skægt, når først man kommer i gang med spillet – hvis man altså lige har fundet det helt rigtige brætspil. Brætspil er populære julegaver og bliver ofte taget i brug som noget af det allerførste, når dagene efter juleaften rigtig skal nydes i familie og venners selskab. Det er dansk hygge, når det er bedst!