Puslespil er for alvor ved at komme på mode igen her i nyere tid. Unge som gamle lægger puslespil, og det er faktisk en rigtig dejlig måde at bruge tiden sammen på. Når man spiller sammen, kan man opleve glæden ved at fordybe sig i samme projekt og opnå resultater ud fra en fælles indsats. Imens kan man få snakket sammen, men uden at man nødvendigvis behøver udfylde alle huller af stilhed. Nyd noget lækkert musik i mens, og tag en pause engang i mellem, og oplev glæden ved at lægge puslespil sammen med andre. Mange timers hygge er ganske enkelt en garanti.
Wasgij er et helt særligt puslespil. Det er et af de nyere slags, der har vundet stor popularitet over hele verden siden dets introduktion i 1990’erne. Og det helt særlige ved det er nemlig, at motivet på æskens låg ikke er identisk med selve puslespillets motiv. På den måde er der en ekstra udfordring ved denne slags spil, fordi æskelåget kun giver ledetråde til det endelige motiv. Selve navnet Wasgij giver også et hint om, hvor udfordrende et sådant spil kan være. Det er nemlig det engelske ord for puslespil – jigsaw – stavet bagfra.
