Det har været en meget hård periode for min moster Yvonne, der for nogle få år siden flyttede ind i et mindre rækkehus på den gade, hvor vi også bor. Moster Yvonne er ret beset en særdeles frisk dame på 72 år, som har klaret det rigtig fint, at hun for snart seks år siden mistede sin mand. De første få år blev hun boende i det hus, de havde haft hele deres voksenliv, men så syntes hun efterhånden, at det var blevet for stort til hende, og hun skiftede til det nævnte rækkehus her på vores vej.
Siden da har vi helt naturligt set meget til Yvonne, og jeg har da også hjulpet hende en smule med forskellige praktiske gøremål, men hun har stort set klaret alt selv. Lige indtil for et par måneder siden, da hun var så uheldig at falde i sit badeværelse og brække hoften.
Langt ophold
Det kostede et ret langt ophold på sygehuset her i byen, men hun tog det hele med oprejst pande, og vi besøgte hende så godt som hver dag. Da hun kunne udskrives, var det med nogen betænkelighed fra sygehusets side, for hun ville dårligt nok være i stand til at klare sig selv, men min kone og jeg tilbød at sørge for hende med hensyn til mad og praktisk hjælp, og så måtte hjemmeplejen tage sig af resten.
De første par dage lavede vi en ekstra portion aftensmad og bragte over til min moster, ligesom vi købte ind, så hun havde noget til frokost. Men vi har en travl hverdag, så en dag, da det kneb med tiden, valgte jeg at køre ind til en familierestaurant, hvor vi flere gange har købt noget mad og taget med hjem, og her købte jeg mad nok til os alle tre.
Yvonne var meget begejstret for det måltid, og da jeg dagen efter var til et møde i Sydsjælland, valgte jeg at standse på vejen hjem ved en restaurant med de bedste bøffer i Næstved og købte tre portioner til at tage med hjem. Også det blev godt modtaget af moster Yvonne, som lige så længe jeg kan huske altid har været glad for at spise på restaurant, når lejlighed bød sig. Og nu generede det hende tilsyneladende ikke, at hun skulle spise restaurationsmaden hjemme i sit eget hjem.
Hjemmelavet
Men hun var nu da så høflig at sige, at vores hjemmelavede mad alt andet lige var det bedste, hvilket især min kone tog til sig. Alligevel løb vi i løbet af de næste uger ind i problemet med manglende tid, så vi købte også en dag noget færdig mad på en restaurant med takeaway i Greve, som vi bor tæt på.
Nu er moster Yvonnes hofte ved at hele så meget, at hun om et par dage må bevæge sig rundt med krykker. Og det skal i hvert fald fejres, så vi har besluttet at invitere hende ind på en rigtig god bøfrestaurant her i nærheden, så hun kan få en god bøf og et glas rødvin til.
Hun skal snart tilbage på sit job, hvor hun arbejder som konsulent hjemmefra for dem her.
