Smykker har altid været min store lidenskab, og den blev ikke mindre under en rejse til Polen, da jeg var ung. Jeg blev betaget af de polske kvinders smykker, især de smukke håndmalede glasperler i alskens mønstre og farver.
Under det første besøg i Polen var jeg så heldig at blive inviteret indenfor på en lille virksomhed, som fremstiller perler, og jeg undlod naturligvis ikke at gøre nogle indkøb. Hjemme igen lavede jeg selv et par smykker af de polske perler, og selv om jeg ikke havde lavet smykker tidligere, blev de meget flotte og attraktive. Jeg fik flere forespørgsler fra venner og kolleger, som ville vide, hvor jeg havde købt smykkerne, og de blev lidt skuffede, da jeg fortalte, at jeg selv havde fremstillet dem.
Allerede dengang fik jeg ideen om at forsøge at få etableret en mindre forretning med salg af håndlavede smykker, men der skulle gå nogle år, inden min ide blev søsat, for jeg var i gang med et studium, og det skulle færdiggøres, inden jeg kunne springe ud som smykkekunstner.
Efter min uddannelse til revisor fik jeg ansættelse i et skibsrederfirma og var i en årrække budget-og regnskabsansvarlig for vores polske kunder. Kontakten og samarbejdet med de polske virksomheder gjorde, at jeg lærte det polske sprog, og ved et tilfælde mødte jeg en ung kvinde, som solgte håndmalede perler og forskellige smykkematerialer. Da jeg havde set hendes udvalg, dukkede min gamle passion for smykker op, og jeg besluttede på stedet at lave en kontrakt med hende og købte impulsivt mit første lager af perler, faldskærmsline og smykkelåse.
Smykkefremstillingen var i begyndelsen en yndet fritidsbeskæftigelse, som efterhånden tog al min fritid, fordi mine smykker blev meget populære. Men da jeg lancerede mine armbånd af randsyet lammeskind påsat et smukt vedhæng af håndmalede perler, måtte jeg gøre op med mig selv, om jeg havde overskud til både at fremstille smykker, som var blevet meget populære og salgbare, og samtidig passe et krævende job i skibsrederfirmaet.
Jeg var meget i vildrede, for jeg var rigtig glad mit faste job, som gav mig mange udfordringer, oplevelser og en god løn, men mit hjerte bankede for at afprøve mit talent for at blive selvstændig, at fremstille unikke og populære smykker. Men efter lang tids overvejelse fulgte jeg mit hjerte, opsagde mit gode job og startede et lille enmandsfirma, som i løbet af to år var ved at vokse mig over hovedet på grund af succesen med armbåndene. Derfor ansatte jeg en sælger, og han viste sig at have et salgstalent, vi var ved at drukne i arbejde.
Lige nu har jeg fem dygtige medarbejdere ansat i produktionen, to sælgere som rejser rundt i Europa, en bogholder og en administrativ medarbejder.
Vi er et godt team, nærmest en lille familie, og nu, hvor jeg ikke har smykkefremstilling som en fritidsbeskæftigelse, er mit kreative hoved fyldt med gode ideer til fremstilling og salg af unikke, håndlavede smykker. Næste trin i processen bliver at finde et større lejemål, så jeg kan ansætte to medarbejdere mere i produktionen. Og jeg slipper nok ikke udenom at skulle tage et realkreditlån i mit hus for at finansiere udvidelserne.
