Her i januar har vi et familieritual. Det kan være, at vi har udviklet det, fordi vi synes, at januar er hård at komme igennem. Vi holder familieråd hver søndag og planlægger, hvor vores sommerferie skal gå hen. Det er en dejlig tanke her i en kold, klam og kedelig januar. Vi tænker på andre steder, hvor vi har været på sommerferie, og diskuterer, hvor vi gerne vil hen i år. Vi ved altid, hvornår vi tager på sommerferie, så det er ikke så svært at planlægge det.
Hvor skal vi hen?
Det svære ligger i at tage beslutningen om, hvor vi skal hen. Vi har nemlig den regel, at vi alle 4 skal være enige om stedet, vi skal hen til. Sidste år var vi i Grækenland. På Rhodos. Det var dejligt. Måske lidt hårdt for ungerne, fordi der var mange historiske ting, vi skulle se på. Men de lærte da lidt om det antikke Grækenland – og om korsridderne!
Vietnam?
Min kone vil forfærdeligt gerne en tur til Vietnam, men det synes, jeg er lidt for tidligt for børnene. Det er en meget lang rejse. De er bestemt ikke i en alder, hvor mange timer i et fly er tiltrækkende. De vil have strand og lov til at plaske i vandet hele dagen. Så jeg stemmer for, at vi finder billige flybilletter til Malaga. Det er deres sted. Vi har været der et par gange nu. Strandene er gode, vejret er super, maden er varieret. Man kan spise spansk og skandinavisk. Og det kan være en fordel, når ungerne ikke vil smage på blæksprutter. Min ældste datter (7 år) kom og hviskede mig i øret, at hvis det ikke bliver Malaga, fordi mor ikke vil, så kan vi bare tage hen til den næste strand, men helst vil hun også til Malaga. Måske på samme tid som hendes veninde fra første klasse også skal derned. Nu må vi så se at få mor og hendes lillesøster overbevist. Vietnam må vente.
