Det er næsten lige meget hvad de politiske partier har gang i, så kommer det til at koste de danske husejere flere penge. Hvis det ikke er øgede ejendomsskatter, så er det dyrere vandafledning eller grundskyld. Nu synes de så også at det skal gå ud over dem der valgte at tro på at solceller var en god ide for fremtiden. Det blev lidt for populært så nu straffer regeringen alle ved at lave reglerne om med tilbagevirkende kraft.
Som om det ikke er nok, så vælger de sørme også at sætte skatten op og måske også fjerne de fradrag man kunne få som hjælp til håndværkernes arbejdsløn. Det er helt fint at man ikke får tilskud, men man skal ikke først lovet noget og så fjerne det igen. Det er at snyde folk.
Bankerne gør det heller ikke lettere
Jeg har selv lige været til et møde i banken da jeg gerne ville have lavet nogle forbedringer på huset. Vi har i alle årene betalt vores renter og afdrag, men alligevel var det ikke noget specielt behageligt møde. Vi har en god opsparing stående, vi har en del aktier og vi skylder ikke ret meget i vores hus.
Alligevel var banken ikke interesseret i at oprette en kassekredit på 40.000 kr. som skulle bruges til at købe en ny markise. De mente ikke at vores økonomi var god nok, men jeg tror der ligger noget helt andet bag. Det var desværre ikke muligt at få ud af dem.
Jeg forstår ikke at det skal være sådan. Jeg er med på at bankerne har det svært og at de gerne skal tjene nogle penge så de ikke er så ustabile som nogle små banker alt for tydeligt har vist over de sidste par år. Men min mand og jeg har trods alt været kunder i den samme bank de sidste 25 år og de har trods alt tjent en rigtig god skilling på os igennem årene. Før krisen var tonen dog helt anderledes.
Om det er fordi mange af de venstreorienterede politikere er efter bankerne med diverse stramninger og regler skal jeg ikke kunne sige, men jeg er sikker på, at det heller ikke gør situationen bedre.
Heldigvis kunne vi låne
Heldigvis kunne vi vælge at bruge af vores opsparing i stedet for. Det var ellers meningen at den skulle stå som en buffer til eventuelle uheld i fremtiden, men vi bliver selvfølgelig heller ikke yngre.
Vi valgte at tage pengene derfra og i bund og grund er det nok også det regeringen helst vil have. Vi skal være så afhængige som muligt. Så har de mere magt over os.
