Som håndboldspiller på temmelig højt plan kan det ikke undgås, at man fra tid til anden løber ind i skader af den ene eller den anden art. Indtil for nylig synes jeg nu egentlig, at jeg har været ret heldig, for jeg havde hidtil kun haft små ting at døje med, så jeg faktisk kun en enkelt gang har været nødt til at melde fra til en kamp på vores førstehold.
Så kom skaden
Men for snart tre uger siden gik det galt, og det var endda ikke under en kamp, men mens vi trænede. Jeg vred om på foden og var bange for, at jeg havde fået en alvorlig skade på en af de store sener. Men en ispose i et kvarters tid var nok til at få smerterne i foden helt væk, så jeg rejste mig for at løbe på banen igen.
Men så var det, at det gik op for mig, at det i virkeligheden var mit højre knæ, der var hårdest ramt, for da jeg forsøgte at støtte på benet, kunne jeg næsten skrige på grund af de voldsomme knæsmerter, der ramte mig.
Fysioterapeut
Vores fysioterapeut, der altid er med til træningen, kom straks hen til mig og beordrede mig til at sætte mig ned igen. Hun forsøgte at undersøge mit knæ, men der var ikke noget at se, og jeg kunne godt bøje knæet – bare ikke støtte på det ben, uden at det gjorde ondt.
Selv var jeg bange for, at det kunne være noget med menisken, men fysioterapeuten mente nu, at det også kunne være en almindelig fibersprængning i en af musklerne tæt ved knæet, men hun sagde, at jeg i hvert fald skulle gå til fysioterapiklinikken med det næste dag.
Vores håndboldklub har en fast tilknyttet fysioterapeut, som vi skal benytte i den slags tilfælde. Jeg fik en tid næste formiddag, og han kiggede grundigt på mit knæ og udspurgte mig om, hvordan skaden var opstået. Han ville også vide, om jeg eventuelt også havde rygsmerter som for eksempel smerter fra diskusprolaps, men det kunne jeg svare benægtende på. Det var kun knæet, det var galt med.
Lægen har selv en lille scanner, så han kan kigge ind i knæet. Jeg lå på briksen, mens han scannede mit knæ, og jeg var noget urolig for hans dom. Men heldigvis kunne han berolige mig med, at det ikke var menisken, der var noget galt med. Jeg havde bare overbelastet senerne i knæet, så jeg måtte påregne at skulle holde det i ro i mindst tre uger. Jeg er så lykkelig for vores fysioterapeut, og jeg kan varmt anbefale klinikken: https://vejgaardfys.dk/
Det var en lettelse, men når man er vant til at træne tre gange om ugen og selv løbetræne ved siden af, er det altså en belastning at skulle holde sig i ro. Det påvirker tilsyneladende hele kroppen, for pludselig har jeg fået min menstruation i utide, og jeg har ellers aldrig lidt af uregelmæssig menstruation.
Men det er nok den slags følgevirkninger af en total omlægning af det daglige mønster, som man må regne med.
I næste uge må jeg begynde så småt igen, og det glæder jeg mig til.
