Hvad er aminosyre?

Protein spiller en vigtig rolle i forhold til mange forskellige processer i kroppen. Protein består af aminosyrer. Men hvad er aminosyre? Og hvilken funktion har de i kroppen? Det ser vi nærmere på i denne tekst skrevet af Bodylab.dk.

Normalt når man snakker om aminosyrer, så snakker man om de aminosyrer, som indgår i kroppens proteinsyntese. I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og en carboxylsyregruppe. Men som sagt, så er vi i forhold til ernæring kun interesseret i de aminosyrer, som vi indtager via maden, og de aminosyrer som kroppen selv kan syntetiserer. Indenfor biokemi, anvender man derfor en anden og mere generel term om aminosyre, nemlig termen alfa-aminosyre. En alfa-aminosyre er en aminosyre, hvor aminogruppen og carboxylsyre gruppen er forbundet til samme kulstofatom. Nogle aminosyre, som eksempelvis prolin, indeholder ikke en aminogruppe, og er derfor kemisk set ikke en aminosyre. Men prolin bliver alligevel klassificeret som en aminosyre, fordi den i kroppen har funktionelle ligheder med ægte aminosyre.

Når aminosyrer sættes sammen i en kæde, så danner de det man kalder et polypeptid. Aminosyrer er de basale strukturelle byggesten i proteiner. De danner korte polymerkæder kaldet peptider, eller længere kæder, der som nævnt kaldes polypeptider eller proteiner.

Når man spiser et proteinrigt måltid, så spaltes proteinet ned i frie aminosyrer. Disse aminosyrer indgår så i kroppens proteinsyntese, hvor de sammensættes til specifikke proteiner. I vores DNA findes opskriften på alle de proteiner man finder i kroppen. Det kunne eksempelvis være opskriften på muskelprotein. Der findes 20 aminosyrer, som indgår i denne proces. De kaldes de proteinogeniske aminosyrer. Ud af de 20 aminosyrer er 8 aminosyrer essentielle. De bliver ikke overraskende nok kaldt for ”de essentielle aminosyrer”.  Det betyder, at kroppen ikke selv kan producere dem via syntese, men at de skal tilføres via kosten.

Andre aminosyrer som indgår i syntesen af proteiner i kroppen, opstår ved det man kalder posttranslationel modifikation, hvilket er en række af processer som bidrager til dannelsen af aminosyrer, som ikke indgår i de førnævnte 20 aminosyrer. Kroppens proteinsyntese, sammensætter så frie aminosyrer til specifikke proteiner, som bruges forskellige steder i kroppen. De forskellige aminosyrer bliver brugt til dannelse af proteiner som bliver brugt til et hav af forskellige ting. Proteinerne bliver brugt til ting som nyt bindevæv, nyt muskelvæv, produktion af hormoner, produktion af enzymer osv.

Aminosyrer er sammen med proteinpulver et populært kosttilskud for bodybuildere og andre som træner med vægte, da protein og dermed også aminosyrer, spiller en væsentlig rolle i forhold til muskelvækst. Der findes mange forskellige kosttilskud som indeholder aminosyrer. Der findes kosttilskud som indeholder et bredt spektre af aminosyrer, og der findes kosttilskud som indeholder de aminosyrer som benævnes forgrenede aminosyrer, eller BCCA (branched chain amino acids). Forgrenede aminosyrer er specielt vigtige for folk der træner med vægte, da det er de aminosyrer som nedbrydes i mest udtalt grad, når man løfter tunge vægte. De findes selvfølgelig i store mængder, i højkvalitets proteinpulver, som eksempelvis whey proteinpulver, men mange bodybuildere og andre folk som træner med vægte, vælger ofte at supplere med ekstra BCAA.

Læs mere på Bodylab.dk her

Disclaimer

Skriv en kommentar