Sjov opgave med lamper

Det er en af de sjoveste opgaver, jeg nogensinde har haft i mit arbejde som elektriker, som blev afsluttet i går. Vores elinstallationsfirma har haft entreprisen på et forholdsvis stort kontorbyggeri her i byen, og som en af de sidste opgaver i forbindelse med byggeriet skulle jeg stå for opsætningen af lamper i både det store, åbne kontorlandskab og i de individuelle kontorer til de ledende medarbejde, ligesom der skulle gøres meget ud af den belysning, som skulle opsættes i virksomhedens reception.

Det har taget mig og den lærling, jeg havde til hjælp, fem hele arbejdsdage at få det hele bragt på plads. Det er lang tid, men min opgave var også at levere et førsteklasses arbejde, så der ikke kunne sættes en finger på noget som helst.

Virksomheden har bestemt ikke været nærig i valget af belysning. For at holde en bestemt stil, havde man valgt lamper fra Louis Poulsen hele vejen igennem, når det gælder receptionen. I det åbne kontorlandskab skulle vi opsætte nogle specielle kasser med lysstofrør, som efter sigende skulle give et fremragende arbejdslys til de ansatte.

Det sjoveste ved opgaven var dels receptionen, dels de individuelle kontorer, som er blevet indrettet, så de virker særdeles hyggelige med god plads til også at holde mindre møder i en sofagruppe med et sofabord. På hvert kontor skulle jeg levere to nye og ret billige gulvlamper, men dem var der selvfølgelig ikke noget arbejde ved, da de jo bare skal tilsluttes en stikkontakt.

Men over skrivebordet skulle der hænge to loftlamper foruden den skrivebordslampe, som jeg selvfølgelig skulle placere på skrivebordet.

En af grundene til, at der skulle så mange arbejdstimer til at få det hele på plads, er, at der både i det åbne kontorlandskab, i receptionen og i kantinen er ekstraordinært højt til loftet. Det betød for os, at vi var nødt til at arbejde med opsætningen på et stillads, som vi så kunne køre rundt med for at få det hen på rette sted.

Af sikkerhedsmæssige grunde må man ikke køre med sådan et stillads fra det ene lampested til det andet, mens der befinder sig en person på stilladsets øverste platform. Det betød, at jeg måtte kravle ned fra stilladset, hver gang jeg havde monteret en af de mange pendler, der nu hænger fra loftet i kantinen. Så kunne jeg sammen med lærlingen bakse stilladset hen til det næste lampested, klatre ad stigen op på stilladset og så foretaget monteringen af den næste lampe.

Den slags føles meget møjsommeligt, og mange håndværkere lader sig da også friste til at snyde og for eksempel lade len kollega skubbe stilladset fra det ene lampested til det næste, mens man selv bliver oppe på stilladset. Men for et par år siden oplevede vi i vores firma en temmelig alvorlig arbejdsulykke i forbindelse med netop den metode, så vores chef har kraftigt understreget, at vi skal overholde de sikkerhedsmæssige forskrifter ved arbejde på stilladserne. Han har skriftligt underrettet samtlige medarbejdere om, at han vil skride til øjeblikkelig afskedigelse, hvis vi overtræder reglerne.

[box type=”info” size=”large” style=”rounded” border=”full”]Hvis man afskediges, er det vigtigt at være medlem af mindst en a-kasse! Er du ikke medlem af en arbejdsløshedskasse, kan du finde de billigste a-kasser via denne hjemmeside.[/box]

Disclaimer

Skriv en kommentar