Hyggeaften med gutterne

Det er ved at være sæson til amerikansk fodbold igen og det betyder at gutterne og jeg holder vores faste aftner hvor vi hygger og ser fodbold. Det er naturligvis uden påhæng, for selvom det er hyggeligt at være sammen med koner og kærester er det bare noget andet at se amerikansk fodbold sammen med gutterne.

Sådan en klassisk aften indeholder naturligvis nogle amerikanske Budweiser øl samt noget godt og amerikansk at spise. Amerikansk mad er en kaloriebombe uden lige og så mange kalorier at man ikke hent kan forholde sig til det. Det er noget der kan holde et normalt menneske kørende i et par dage. Men det er nu engang den måde den amerikanske tradition er, og den skal man vist ikke stille spørgsmål til.

Det er egentlig en lidt pudsig tradition for efter sådan en sæson med amerikansk fodbold og masser af amerikansk mad kan man godt se det lidt på vægten at man har taget lidt på, men det tror da pokker når man har proppet burgers og popcorn i hovedet en gang hver uge.

Selvom det er noget man burde, så er der ingen af os mænd der indrømmer at vi går på slankekur efterfølgende for at tabe sig. Det er måske ikke lige så maskulint og noget man vil indrømme, men jeg tror vi alle er på den vogn når sæsonen nærmer sig en afslutning.

Leave a Comment