Småfolk eller MOLO

Det var da lige ved, at jeg fik dårlig samvittighed, da jeg en aften i sidste uge var på besøg hos min datter og svigersøn og deres lille søn, Mikkel, som i denne uge fylder to år. Jeg følte mig lidt som en tyv om natten, da jeg diskret vendte vrangen af ud på kraven af hans bluse for at prøve at finde ud af, af hvilket mærke den var.

Forhistorien er, at min kone samme dag var taget af sted på en forretningsrejse til USA, hvor hun skal være i næsten to uger. Stort set på vej ud af døren kom hun i tanker om, at Mikkel har fødselsdag i denne uge, og den når hun ikke hjem til, hvilket vistnok generer hende en del.

Og så var det, at hun sagde til mig, at jeg var nødt til at finde på en fødselsdagsgave til ham. Jeg så nok lidt fortvivlet ud, for den slags har nu aldrig været min stærke side.

Jamen, det er da nemt nok. Købt en kasse med noget Lego til ham og desuden et stykke tøj af en eller anden art. Mikkel vil selvfølgelig helst have legetøj, men forældrene sætter nu også pris på noget lækkert tøj til drengen, blev jeg belært.

OK, jeg måtte i gang med opgaven. Første del – den med en kasse Lego – var selvfølgelig nem nok, så den kunne jeg uden videre købe i en legetøjsforretning. Men det med tøjet er jeg som sagt ikke så godt inde i, for hvilke tøjmærker bruger sådan en knægt mon?

Det var den usikkerhed, der fik mig til at smugkigge i nakken på drengen, da jeg var på besøg en uges tid før hans fødselsdag. Jeg fandt også en mærkeseddel, hvorpå der tydeligt stod ”Småfolk”. Nå ja, børn i den alder kan man selvfølgelig sagtens kalde småfolk, men jeg kunne nu godt se, at det måtte være navnet på tøjmærket, så det skrev jeg mig bag øret.

Lidt senere på aftenen var Mikkel lagt i seng, da jeg skulle et kort ærinde på badeværelset. Han havde fået skiftet ble inden sengetid, og hans tøj lå på bordet i badeværelset. Jeg sneg mig til at kigge på hans små cowboybukser og fandt ud af, at tøjmærket var Molo, som selvfølgelig også er nemt nok at huske.

På den måde var jeg godt klædt på, da jeg i forgårs gik i byen for at få købt fødselsdagsgaverne til Mikkel. Jeg fandt en kasse Lego med byggeklodser til en politistation, som jeg var overbevist om, at han ikke havde i forvejen.

Derefter gik jeg i en børnetøjsforretning og bad om lidt hjælp med hensyn til størrelse. Jeg havde besluttet, at Mikkel skulle have et par nye cowboybukser, for hans gamle så lidt stumpede ud, havde jeg lagt mærke til.

En venlig ekspeditrice foreslog et par bukser fra Molo Kids, og da jeg jo kunne genkende navnet, var jeg ikke i tvivl, så jeg købte et par, der skulle passe en dreng på to år. Heldigvis blev Mikkel glad for begge dele, da jeg var til fødselsdag i aftes.

Leave a Comment