Varme anbefalinger

Hvor er det rart, når folk viser sig at være hjælpsomme, når man er kommet i bekneb på den ene eller den anden måde. Sådan et eksempel oplevede vi her i efteråret i forbindelse med vores sommerhus på Bornholm. Vi havde planlagt at tage derover i skolernes efterårsferie og slutte en uges ophold af med at lukke huset ned for vinteren. For på den årstid er det normalt aldrig lejet ud.

Men kun godt en uge før efterårsferiens begyndelse, blev vi ringet op af Sommerhusudlejning Bornholm, for de ville spørge, om de måtte leje vores hus ud i efterårsferien. Det er det udlejningsbureau, vi har fast kontakt med og som står for udlejningen af vores hus, så vi ville nødigt skuffe dem.

Vi valgte at lade dem leje det ud og så selv blive hjemme på Sjælland i efterårsferien. Til gengæld planlagde vi at tage over på solskinsøen i weekenden efter efterårsferien for blandt andet at udføre alt det praktiske i forbindelse med forberedelserne til vinteren.

Man er nødt til at lukke for vandet og få tappet det vand af, der er i rørene, hvis man vil sikre sig mod en frostsprængning i løbet af vinteren. Der skal også hældes frostvæske i toilettet, hvis man ikke vil risikere, at det bliver frostsprængt.

Men så løb vi ind i, at både min kone og jeg blev ramt af en ret hidsig influenza, der effektivt satte en stopper for vores planer om en weekend i vores feriehus på Bornholm. Vi havde begge høj feber og var meget sløje, så vi var ganske enkelt nødt til at blive hjemme under dynerne.

Så i ugen efter den weekend blev jeg en dag igen ringet op af vores bureau på Bornholm. Det var indehaveren selv, og han ville bare gøre opmærksom på, at vejrudsigten lovede nattefrost et par døgn senere, end en for årstiden temmelig hård frost.

Jeg blev lidt hed om ørerne ved tanken om, at vi ikke havde mulighed for at tage over og frostsikre huset, men jeg kunne have sparet mig min bekymring, for vores gode samarbejdspartner på Bornholm tilbød at køre ud til huset og foretage det nødvendige. Bureauet har selvfølgelig nøgler til huset, så det ville ikke være noget problem for ham.

Han fortalte, at han havde været i lignende situationer nogle gange før, så han vidste, hvad der skulle foretages. Han huskede også at spørge mig, om jeg havde frostvæske stående et sted i huset, for ellers ville han købe noget og tage med derud.

Men det vidste jeg, at jeg havde, og jeg orienterede ham om, hvor i vores redskabsskur, dunken med frostvæske stod, ligesom jeg fortalte ham detaljeret om, hvor hovedhanen til vandet er placeret.

Jeg havde selvfølgelig regnet med, at han skulle have betaling for sin indsats, men nej – det er en del af vores service, svarede han i telefonen. På det tidspunkt kunne jeg jo ikke andet end sige pænt tak for hans indsats, men jeg skal huske at tage nogle gode flasker rødvin med, næste gang vi kommer derover.

Disclaimer

Skriv en kommentar